Abeungen bruger cookies

De brugte cookies har til formål at optimere websitet og de teknologier vi bruger, for at gøre besøget så nemt for dig.
Oplysningerne bliver brugt til:

1. Funktionalitet
2. Statistik
3. Marketing

Ved at ”accepter alle” giver du samtykke til alle disse formål. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage.

Abeungen, CVR: 38206214

50% PÅ ALT FRA FILIBABBA!!
søg
Indkøbskurv
0,00 DKK
0kurv
9 februar 2022

Tillykke med dåben


Hvad skriver man i et kort til barnedåb? Du skal til barnedåb, og har fundet den perfekte barnedåbsgave. Nu gælder det barnedåbskort, hvad skriver man? Det er en stor dag, både for barn og forældre, når den lille skal have sit navn, derfor er det en ære at være inviteret med til barnedåbsfesten. Mange vælger at skrive et personligt kort til barnet, da mange forældre vælger at gemme de forskellige kort, så de kan vise det til barnet, når det er blevet større. Der er mange fremgangsmåder. Kender du f.eks. navnet på barnet, kan du tilføje det i kortet, kender du vægt, stjernetegn, længde mm. er det også en mulighed for at skrive et personligt barnedåbs kort med tekst. Hvis du er mere til en traditionel udgave, kan du søge efter gamle digte, udsnit fra salmer eller andre tekster fra gammel tid, som du kan tilføje kortet. Et hjemmelavet kort til barnedåb, vækker altid glæde hos modtageren.


Vi har her samlet en liste med forskellige ideer til kort til barnedåb.


Kære Viggo
Mange tak for, at vi må være med til at fejre din store dag. Vi har glædet os meget til denne dag, og vi håber at du bliver glad for gaven.
Viggo er det smukkeste navn vi længe har hørt, men vidste du at det ikke blot er et navn, det er et navn med en smuk betydning (her kan du søge på google de forskellige navnes betydning, brug evt. Wikipedia)
Viggo betyder stridsmand, som er af oldnordisk oprindelse. Et stærkt navn, som passer perfekt til dig lille skat. Det år som du er født, 2017, er der 234 som har fået navnet Viggo.
Du blev født d. 21/9, hvilket betyder at dit stjernetegn er Jomfruen. Jomfruen har en god ordenssans, og selvom han kan rode og miste overblikket, så har han altid styr på detaljerne. Jomfruen kan godt lide at der er orden omkring ham. Han tager sin tørn når der er brug for det, og er meget arbejdsom. Han er nøgtern som person, og man kan altid stole på en jomfru.
Vi ønsker dig alt mulig held og lykke i fremtiden.
Kærlig hilsen mormor og morfar

Kære lillepigen
Kæmpestort tillykke med din dåbsdag, den har vi ventet længe på.
Du ønskes alt det bedste fremover.
Knus fra moster og onkel

Tillykke med dit flotte navn Malou
Det har din mor og far valgt godt, det passer helt perfekt til en lille krudtugle som dig.
Vi er så glade for at kunne være med til at fejre dig her i dag, og ser frem til nogle hyggelige timer sammen.
Knus og kram fra Birthe og Steen

Hej du sødeste barnebarn
Det er så fantastisk at du kom ind i mit liv. Jeg er så spændt på at følge dig på livets landevej, og se hvor den bringer dig hen. Husk at passe på dig selv ude i den store vide verden
Jeg elsker dig allerede utroligt højt.
Hilsen Morfar

Kære Nanna
”Livet er det dejligste eventyr” skrev H.C Andersen for mange år siden. Og nu står du i starten af dit eventyr. Jeg håber at det bliver fyldt med gode oplevelser og minder, og jeg glæder mig til at se dig vokse op.
Kæmpe kys fra onkel Oscar

Kære Anton
Hvor har vi ventet på at du skulle komme ud og sige hej, og nu er vi her i dag med til at fejre din navngivning. Vi er så taknemmelige for at du lige netop valgte vores familie, og vi vil gøre vores allerbedste for at hjælpe dig på vej i livet. Husk at du altid kan komme til os, hvis mor og far er dumme, og ikke giver dig lov til at spise is😉
Selvom du kun er 5 mdr., så elsker vi dig allerede helt op til månen og tilbage igen.
Kæmpe kram fra dine mostre og onkler

Kære Oliver
Så blev du døbt, og hvor så du bare fin ud i den smukke dåbskjole. Vidste du at alle dine søskende, kusiner og fætre blev døbt i den selvsamme kjole?
Husk at nyde livet, husk at lære hele livet, og vigtigst af alt husk at du altid vil have en stor plads i mit hjerte.
Kærlig hilsen din gudmor

Kære Frida
Hold nu op en fin fest dine forældre og dig holder for os alle i dag. Vi har glædet os rigtig meget til at se dig i din fine kjole, og hilse på alle dine gæster. Gaven vi har købt, er helt personlig og unik, og vi håber at du bliver rigtig glad for den nu, og mange år frem. 
Lykke til på din vej frem i livet.
Kram fra Per og Julie

Citater til barnedåb

Ønsker du at tilføje citater til en hilsen på kort til barnedåb, har jeg fundet disse frem, som jeg synes passer rigtig fint til begivenheden.

Vær dig selv, alle andre er alligevel optaget (Oscar Wilde)
Livet er det dejligste eventyr (HC. Andersen)
De der ikke tror på magi, finder den aldrig (Roald Dahl)
Vær venlig mod dig selv, du er den eneste af din slags (Dan Turèll)
Hvis man ønsker at blive gammel, må man finde sig i alt leve længe (Ove Sprogø)
Hvor der er kærlighed, er der liv (Mahatma Gandhi)
”Lev et godt og værdigt liv. Når du bliver ældre, kan du tænke tilbage og nyde det endnu en gang.” (Dalai Lama)
Nogle gange er det de mindste ting der fylder mest i hjertet (Peter plys)
“Hvordan staver man til kærlighed?” spurgte Grisling. “Man staver det ikke … Man føler det,” svarede Peter Plys.

Rigtig god fornøjelse med at skrive kort til barnedåb, det er slet ikke så svært når man først er gået i gang. En hilsen på kort til barnedåb er altid skønt for forældrene at læse senere hen. Jeg håber at du har fundet inspiration til hvad et barnedåb kort med tekst kan indeholde.
Tillykke med dåben

Relaterede artikler:

Til toppen