Abeungen bruger cookies

De brugte cookies har til formål at optimere websitet og de teknologier vi bruger, for at gøre besøget så nemt for dig.
Oplysningerne bliver brugt til:

1. Funktionalitet
2. Statistik
3. Marketing

Ved at ”accepter alle” giver du samtykke til alle disse formål. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage.

Abeungen, CVR: 38206214

50% PÅ ALT FRA FILIBABBA!!
søg
Indkøbskurv
0,00 DKK
0kurv
23 februar 2022

Rengøring af legetøj - Gode råd og ideer


Rengøring af legetøj

Livet med børn kan nogle gange føles som evig oprydning og rengøring. I dette indlæg vil jeg komme med en liste med rengøring af legetøj, fordelt ud på type af legetøj.

Bamser 
Bamser, nusseklude og tøjdyr bliver beskidte uanset om de står til pynt, eller om der bliver leget med dem.
Er de blot blevet støvede, så er det frem med støvsugeren et par gange om måneden. Alternativt kan du ”banke” eller ryste bamsen fri for støv.
Er der spildt mad på tøjdyret, kan en tur i en vaskebalje for det meste klare det. Enten blot i lunt vand eller med lidt vaskemiddel blandet i.
Hvis tøjdyret kan tåle tørretumbler, kan du med fordel gøre dette. Gør som når du tumbler hovedpuder og dyner, ved at lægge en vaskebold eller tennisbolde i maskinen. Må den ikke tumbles, så må den lufttørre. Hvis den lufttørrer, er det vigtigt at ”massere” bamsen jævnligt, for at sikre at alt fyld og fibre bliver tørret ordentligt.
Sker det at bamsen bliver udsat for opkast eller afføring, er det nødvendigt med en grundigere rengøring. Skrab snavset af og skyl bamsen grundigt. De fleste tøjdyr kan vaskes ved 60 grader, men er du i tvivl om det kan tåle en tur i vaskemaskinen, så kig på det lille mærke der sidder på bamsen.

Rengøring af bObles
I ny og næ trænger dine bObles tumlemøbler til at blive rengjort, og det er faktisk ganske nemt.

Du skal bruge: 
- Bruser eller badekar
- Spand eller vaskebalje
- Mild universal rengøring (gerne svanemærket)
- Klud eller svamp

Sådan gør du:
Placér alle dine bObles tumlemøbler under bruseren og skyl dem. Lav en mild blanding af rengøringsmiddel og vand i en spand, og dyp kluden grundigt i blandingen. Begynd at vaske dine tumlemøbler grundigt. Når du er tilfreds med resultatet, skyller du efter med bruseren og sætter dine bObles møbler til tørre. Tør evt. af med et håndklæde.
Vær opmærksom på at bObles er lavet af EVA skum, som er limet i samlingerne, og de tåler derfor ikke hård varme. Put derfor aldrig dine bObles tumlemøbler i opvaskemaskinen.


Rengøring af Lego klodser

Er der noget som kan samle støv og snavs som Lego? Nej vel, de små farverige klodser, skal også rengøres en gang imellem.
Legetøj i vaskemaskinen! Da jeg var barn, røg de ind i et pudevår, og derefter ind i vaskemaskinen. Det fungerede!
Dog er anbefalingerne af legoklodser noget andet i dag.
Det anbefales ikke at vaske dem i vaskemaskinen, men derimod i hånden. Vandet må maks. Være 40 grader varmt, da det ellers kan ødelægge kvaliteten på klodserne. Brug gerne opvaskemiddel i vandet, sørg blot for at skylle dem grundigt. Lad legoklodserne lufttørre ved stuetemperatur, igen brug aldrig varmekilde til at tørre legoklodserne.

Rengøring af plastic legetøj 

Sådan vasker du legetøj af plastik. De fleste typer af plastiklegetøj, kan effektivt rengøres med en hårdt opvredet klud. Du skal være påpasselig med legetøj med batterier mm. da dette jo naturligvis ikke går godt i spænd med vand.
Descinficering af plastik legetøj kan også lade sig gøre. Tag en klud, med et descinficerende rengøringsmiddel, og tør legetøjet af. Nogle typer af legetøj kan klare temperaturer på op til 40 grader, hvilket betyder at du kan komme det i opvaskemaskinen ved et mildt program.
Er du det mindste i tvivl, så kontakt producenten, eller der hvor du har købt legetøjet, da de vil kunne guide dig i forhold til rengøring af plastik legetøj.

Rengøring af trælegetøj
Sådan vasker du trælegetøj. Trælegetøj skal behandles nænsomt, og tåler ikke som plastiklegetøjet at komme i opvaskemaskinen. For at rengøre trælegetøj mest nænsomt, skal du bruge en hårdtopvredet klud. Dette er pga. træs mere porøse overflade, som enten er behandlet med maling, eller står helt ubehandlet hen. Er trælegetøjet blevet rigtig beskidt, kan du lave en mild blanding af sæbe og lunken vand og bruge.

Rengøring af badelegetøj
Selvom at badelegetøjet er beregnet til at komme med i badet, skal man rengøre det grundigt efter hver vask, for at sikre at skimmelsvamp og andre bakterier ikke dannes. Der følger altid en vejledning med når du køber produktet, så gem den eller tage et billedet, så du altid har det ved hånden. Generelt er det for rengøring af badelegetøj, at det efter hver vask skal skylles fri for sæberester, samt tørre grundigt.

Rigtig god fornøjelse med rengøring af legetøj hjemme hos jer!
 

Rengøring af legetøj - Gode råd og ideer

Relaterede artikler:

Til toppen