Abeungen bruger cookies

De brugte cookies har til formål at optimere websitet og de teknologier vi bruger, for at gøre besøget så nemt for dig.
Oplysningerne bliver brugt til:

1. Funktionalitet
2. Statistik
3. Marketing

Ved at ”accepter alle” giver du samtykke til alle disse formål. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage.

Abeungen, CVR: 38206214

Se vores udvalg af børnesmykker her
søg
Indkøbskurv
0,00 DKK
0kurv
15 februar 2022

Børnelege - Hvad skal vi lave?


Børnelege Hvad skal vi lave? Jeg keder mig. Skal vi lege? Du kender det nok, børnene kan ikke finde på hvad de skal lave, og du gider ikke lege med action figurerne og barbiedukkerne for 117. gang i dag.
Sjove børnelege er der masser af. Det er bare med at vide hvilke gode børnelege der findes. Her i indlægget vil jeg komme med et bud på både indendørs børne lege, udendørs børnelege og nemme børnelege.  


Klassiske børnelege


1. Fangeleg
En klassisk leg, hvor i vælger en person der skal fange de andre. Er sjovt for børn i alderen 3-6 år
2. Natur skattejagt
Lav en tegning med 5-10 ting, som børnene skal finde ude i naturen. Tag tøj på efter vejret, og gå på opdagelse. Forslag til ting som barnet/børnene skal finde: en regnorm, en myre, et grønt blad, en kastanje, et agern, et bær, en mudderpøl, en vandpyt, en stor sten, en lille sten, et frugttræ, en fugl, en bille, et tyggegummi, et stykke skrald osv.
3. Tegn og gæt
Skriv små kort med ord, som der skal tegnes. Afstem selv efter aldersgruppe og sværhedsgrad. Barnet skal nu tegne ordet, og de resterende deltagere skal nu gætte hvad der tegnes. Vinderen er den der gætter tegningen hurtigst.
4. Gemmeleg
Vælg en deltager som er den. Deltageren tæller til et gruppebestemt tal, evt. 20. Imens der tælles, gemmer de andre deltagere sig. Bliver man fundet, er man ude af legen.
5. Forhindringsbane
Find stole, tumlemøbler, en kost, viskestykker, skamler mm. frem, og lav en forhindringsbane i stuen eller udenfor. Opgrader gerne forhindringsbanen til ”Jorden er giftig”, hvor man er ude af legen, hvis man kommer til at røre jorden.

 

Aktiviteter til børnefesten


Skal der holdes fest for børnehaven, eller skoleklassen, så er her 5 idéer til børnelege til fødselsdagen

 
 1. Æggejagt 
Deltagerne skal stå på en lige linje. Del deltagerne op i et passende antal hold. Giv hvert hold en spiseske, med hver deres æg. Nu skal de hurtigst muligt gå/løbe ned til enden af banen og tilbage igen, uden at tabe ægget. Tabes ægget, starter deltageren forfra.
2. Spise sliksnøre
 Deltagerne står på en linje, og får udleveret et slik snørrebånd hver. Nu gælder det om at spise snøren hurtigst, uden at hjælpe til med hænderne. Bed deltagerne om at tage hænderne om bag på ryggen, så ingen snyder.
3. Skattejagt
 Lav et skattekort over huset, eller haven. Ved hver skattepost ligger der en opgave. Det kan både være en fysisk eller en mental krævende opgave. Det kunne eventuelt være at lave 10 sprællemænd, mavebøjninger eller hop på stedet, eller at løse et puslespil, lave regnestykker eller lignende. Når alle poster er klaret, er det med at finde krydset på skattekortet, hvor den store skattekiste venter.
4. Ballondans
Deltagerne skal gå sammen 2 og 2, og danser nu sammen med en ballon mellem sig. Hvis man taber ballonen, har man tabt.
5. Stoledans
Stil et antal stole op i en rundkreds med sædet udad. Antallet af stole skal være én mindre end der er deltagere. Nu sættes musikken på. En person bliver ansvarlig for at slukke musikken på et givent tidspunkt. Når musikken stopper, skal deltagerne sætte finde en stol og sætte sig hurtigt ned. Den deltager der ikke får sat sig på en stol, er ude af legen. Ved hver runde fjernes en stol, så der altid er 1 mindre stol end der er deltagere.

Børnelege med bolde

Børnelege med bolde er også utrolig populære, og kan inddrage børn i alle aldre, og kan laves i mange sværhedsgrader. Her er 5 idéer til børnelege med bolde.

1.Bowling med vandflasker
Fyld 6-10 tomme plastikflasker op med vand. Stil dem i en trekant for enden af banen. Find nu en bold, og efter tur skal man trille bolden ned mod vandkeglerne.
2. Dødbold
Deltagerne deles i 2 hold og får hver deres banehalvdel. En blød bold bliver kastet op i midten, og nu gælder det om at erobre den. Hvert hold må ikke overtræde sin banehalvdel. Nu gælder det om at ramme en modstander. Bliver man ramt er man ude. Men griber man den, er det den der har kastet bolden som er ude
3. Flyt en stor bold med små bolde
Del deltagerne op i 2 hold. Hvert hold skal stå på hver sin banehalvdel. En stor(let bold) bliver lagt i midten. Nu gælder det om at ramme bolden med mindre bolde, så den ryger ned bag modstander holdets baglinie
4. Stopbold
Alle mod alle. En blød bold kastes op, og en deltager griber den. Når bolden er grebet råber deltageren stop og alle skal stoppe. Ingen må flytte sig nu. Hvis man bliver ramt er man ude, og skal sættes sig ud til siden. Man bliver befriet, ved at den person der ramte en er ude
5. Spil bolden i spanden
Stil en spand på græsset/gulvet, og forsøg at ramme en bold i. En nem boldleg til børn, der kan gøres sværere eller lettere alt efter aldersgruppe og evner.

 Rigtig god fornøjelse med disse skønne lege til børn!
 
Børnelege - Hvad skal vi lave?

Relaterede artikler:

Til toppen